Mange tilfredse klienter

Om hypnose

  • Troværdig og nærværende
  • Professionel terapeut med +20 års erfaring
  • Nordsjællands største og ældste i branchen

Mærkbar forandring senest efter 5 sessioner

Bestil tid

Om hypnoterapi

Gennem hypnose skaber man en genvej til at opnå de forandringer man ønsker sig. Opløsning af gamle blokeringer, fobier og dårlige tankemønstre sker overraskende hurtigt gennem hypnoseterapi.

Hypnoterapi er en behandlingsmetode, som på en enkle, men nænsom og effektiv måde, frigør den energi, som ofte er bundet i gamle traumer, fobier og uafklarede situationer. Det betyder, at man igen får plads til overskud og en bedre livskvalitet.

Dit ubevidste sind rummer alle de erfaringer og oplevelser, som du nogensinde har gjort dig. Det ubevidste sind er derfor nøglen til løsningen af nogle af de udfordringer, du tumler med i dagligdagen.

Det er også gennem samarbejdet med dit ubevidste sind at nye vaner og ændrede tankemønstre sker. Der sker en form for “om programmering” af det ubevidste sind.

Du kender fornemmelsen af at være i trance

Terapien bygger på hypnoseteknikker – deraf ordet Hypnoterapi – hvor man i en trancetilstand skaber dialogen med det ubevidste sind.

Trance er den tilstand du kender fra tidspunktet lige inden du falder i søvn, eller lige inden, du vågner op. Nogle genkender den som en tilstand af dagdrømmeri.

Nøjagtigt som ved dagdrømmeri så har du i denne tilstand en udvidet bevidsthed. Her har du adgang til både det bevidste og det ubevidste sind.

I denne tilstand er du fuldt bevidst. Du kan ikke påvirkes til at gøre eller sige noget, som du ikke vil.

Sådan opleves terapien

Mange oplever efter en terapi, at de har været fuldt tilstede og kan efterfølgende kommentere de oplevelser, de havde undervejs. Andre oplever, at de bare falder i søvn. Effekten af terapien er den samme uanset.

Terapien former sig som en guidet meditation, som er tilpasset den enkeltes behov og mål med sessionen.

I nogle tilfælde vil vi rent faktisk tale sammen selv om klienten er i trance. Der udnytter vi, at man i trance nemmere “kommer i tanke om” begivenheder, som man ellers have glemt.

Dine forberedelser

Du får naturligvis størst udbytte af en session, når du har haft lejlighed til at forberede dig psykisk og rent praktisk.

Formuler for dig selv, hvad du ønsker af behandlingen. Det kan måske være vanskeligt at ”sætte ord på”, men den tid du bruger på det er godt givet ud. Dine ønsker og forventninger vil hjælpe mig til at målrette sessionen.

Indstil dig på at være åben og afslappet. Det er naturligt at være lidt spændt eller nervøs inden sessionen, men jeg vil gøre mit til at det hurtigt går over.

Glæd dig til en stressfri stund, hvor du er i centrum. Det eneste du skal gøre er i virkeligheden bare at være til stede – så skal jeg nok guide dig..

Prøv at tilrettelægge din dag i tide, så du undgår at stresse afsted for ikke at komme for sent. Hvis du samtidigt kan undgå et for stramt program efter behandlingen vil det være godt. Mange sætter pris på at være sig selv for en stund og kunne fordøje indtrykkene.

Mange tilfredse klienter

Nyt liv uden fobi

Jeg var hos Sten for at få behandling for en fobi, som i høj grad har begrænset mig i hverdagen. Efter kun en behandling er jeg ikke kun sluppet af med min fobi, jeg har også lært meget nyt om mig selv.

Atmosfæren var behagelig og jeg følte mig godt taget imod. Sten besvarede alle spørgsmål jeg havde om hypnosen og det var en god og tryg oplevelse. Hypnohuset kan klart anbefales!

Trine

Fængslende positiv energi og karma

Jeg købte min første session til Hypnohuset på en dealsite og jeg må indrømme at jeg efterhånden havde prøvet mange slags af denne terapiform – men Sten og jeg har nu haft et forløb, hvor mine inderste tanker og udfordringer er blevet udfordret, som aldrig før!

Jeg takker Sten og Hypnohuset for tillid, respekt og ikke mindst den kæmpe forskel der er sket inden i mig i dette forløb. De varmeste anbefalinger!

Claudia

Yderst professionel

Jeg har været i hypnose to gange hos Sten, begge gange har det gjort en stor positiv forskel for mig. Sten er meget venlig, rolig og yderst professionel.

Han har en stor spændvidde og kan hjælpe med mange forskellige problematikker.

En varm anbefaling herfra.

Signe

Hypnoterapi mod stress: Jeg prøvede at åbne øjnene men kunne ikke
”Du er stressfri,” siger hypnoterapeuten Sten venligt, da vi er færdige. Fedt, tænker jeg. Men kan man hypnotisere gammel stress og angst væk? Og er jeg overhovedet stresset længere eller er det bare en skør idé i mit hoved?

Det har jeg sat mig for at finde svar på. Men inden jeg tager dig med på rejsen til hypnoterapeut og mentaltræner Sten Svenssons klinik i Hillerød får du lidt baggrund. For hvad er hypnoterapi, og hvorfor er det interessant i relation til stress og angst? Svaret på det første spørgsmål er simpelt.

Hvad er hypnoterapi
Når showhypnotisører som danske Jan Hellesøe får publikummer til at gøre alt muligt underligt på en scene kaldes det showhypnose. Terapeutisk hypnose handler om at åbne døren til det ubevidste sinds dybder ved at bringe klienten i en trancetilstand, hvor man er mest mulig modtagelig for psykoterapi.
Det er i virkeligheden en naturlig tilstand, hvor vi er dybt fokuserede på en afslappet måde. Det kan sammenlignes med at være forsvundet ind i en god bog eller en film…

Kim

Fængslende positiv energi og karma
Jeg købte min første session til Hypnohuset på en dealsite og jeg må indrømme at jeg efterhånden havde prøvet mange slags af denne terapiform – men Sten og jeg har nu haft et forløb, hvor mine inderste tanker og udfordringer er blevet udfordret, som aldrig før!
Jeg takker Sten og Hypnohuset for tillid, respekt og ikke mindst den kæmpe forskel der er sket inden i mig i dette forløb. De varmeste anbefalinger!

Kia

Jeg ville ikke have undværet oplevelsen
En rigtig god oplevelse. Steen er behagelig og nem at arbejde med, og han gør sig umage for at man er komfortabel, og med på hvad det er han har tænkt sig at gøre. Jeg kom derind for hjælp til at styrke min koncentration og til at holde op med at udskyde ting, men det der gjorde størst indtryk på mig var de redskaber til at styre mit mentale og følelsesmæssige velbefindende som jeg fik i processen. jeg følte mig desuden fantastisk godt tilpas i et par dage efter sessionen.

Jeg havde en skøn femstjernet oplevelse, og den eneste grund til at jeg ikke giver fem stjerner er, at noget af min gode oplevelse kom af hvordan jeg reagerede på at blive hypnotiseret, hvilket vil variere fra person til person.

Katrine

Jeg besøgte Steen 3x i starten af året og første gang tog vi fat i det, som var mit oprindelige ærinde “angst for at være passagerer i bil på motorvej” og “angst for skiløb” (efter hændelse på ski i 2013). Steen er utrolig behagelig og tillidsvækkende. Vi startede med en god snak og derefter hypnose. Intet farligt i det – vidste jeg ville kunne rejse mig hvis jeg ville. Det ville jeg ikke. Nu er begge dele testet af… har netop været i Sverige på ski og var en afslappet passagerer i bilen – ligesom jeg i den grad nød skiløb igen.

Mine varmeste anbefalinger. Tusinde tak.

Mai-Britt

Sportspræstation/Dart – blokering i konkurrencer
Hej Sten.

Jeg har nu været til dartturnering 2 gange efter mit besøg hos dig 🙂 Det er gået fint…. som du sagde, havde vi lavet et nyt spor i sneen og blæsten havde blæst det andet til. Så hver gang jeg går til skiven, siger jeg til mig selv,…. det er væk…det er væk !!! Og det virker faktisk 🙂 Jeg kaster frit…føles lidt mærkeligt efter at have haft problemer så længe…forsøger ikke at tænke for meget over det – Bare glad for at det virker, så tak for det !

Frank

Jeg er så lykkelig for det resultat, jeg har fået af mine sessioner i Hypnohuset. Efter mange års behandling, der ikke har rykket særlig meget, kan jeg nu finde ro. Mine resultater er bedre, end jeg nogensinde turde håbe på.
Mine problemer er fjernet som byrde og eksisterer nu, som minder og som en del af min person, som jeg ikke skal slås med. Frygten er fjernet helt og jeg står tilbage med en stor læring om mig selv, som jeg ikke havde fundet inden.
Jeg har fået den bedste behandling af Sten, der har været en fantastisk guide i hypnose.
Hypnohuset får den bedste anbefaling her fra

Sarah

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Jeg vender tilbage hurtigst muligt.

Sparing om dine ønsker

Et terapiforløb starter altid med en samtale, hvor vi diskutere udfordringerne og ønsker til udbyttet af sessionen.

Meget ofte vil denne samtale få karakter af samtaleterapi eller coaching. Gennem den gode dialog åbner der sig ofte nye indsigter og muligheder.

Det vigtige er at vi finder den rigtige årsag til problemerne så tager fat om “nellens rod” og ikke kun behandler symptomer.

På denne måde sikrer vi varige ændringer af behandlingerne.

Registrer forandringerne

Læg mærke til, hvordan forandringerne viser sig – hvis du er behandlet for flyskræk, så læg mærke til hvordan den næste flyrejse er anerledes.

Når behandlingerne handler om f.eks selvværd eller ændring af tankemønstrer, så kan det være lidt sværere at registrere de konkrete forandringer i dagligdagen. Det er en rigtig god ide at skrive dagbog hvor du registrerer de små og store forandringer. Fordelen er i øvrigt at når du holder fokus på processen så holder du den også i live. Du giver energi til din egen udvikling.