Læs beretningen fra en klient, som jeg behandlede on-line. Vi havde forinden haft en lang snak om selve den situation, der udløste angsten. Derefter gennemførte vi en session, hvor målet var at øve hypnose. I den næste session opløste vi så angsten. Læs beretningen her:

Kvinde, 48 år, gift, mor, kronisk syg:
Jeg havde indstillet mig på at tankemylder og angst
skulle være en del af min hverdag

Som kronisk syg er det en god idee at ”lære at acceptere”, at sygdommen ikke kan kureres. Jeg har været kronisk syg siden, jeg var 8 år, diagnoser og flere følgesygdomme er stødt til. Jeg synes altid, at jeg har været god til at navigere rundt i de sygdomsmæssige udfordringer, jeg har stået overfor.

Jeg har kunnet tilpasse mig – og jeg har acceptere at sådan var mit liv og min situation. Jeg synes selv, at jeg har været god til at fokusere på muligheder frem for begrænsninger, som livet har budt mig. Og jeg føler at jeg har rejst mig, hver gang noget nyt er stødt til.

Lige indtil jeg for fem år siden blev alvorligt syg på en familieferie, og blev kørt på det nærliggende sygehus, hvor de undersøgte mig – og konkluderede, at jeg havde en knude i hovedet og en mindre blødning. Jeg blev overflyttet til et Universitets Hospital, og undersøgt på kryds og tværs.

Lægerne satte mig i medicinsk behandling. Et halvt år efter var knude væk, og det var nu alle følgevirkningerne fra knude, der skulle rettes op på. Det er næsten lykkedes efter 5 år. Men det har været en hård og voldsom rejse for mig og for min lille familie at nå hertil.

I starten var alting meget uvirkeligt, og jeg skulle tilpasse mig de nye udfordringer. Jeg søgte information, og gennem kontrolbesøgene på hospitalet gik det op for mig, at det havde været tæt på, at jeg ikke var kommet med hjem igen, hvis ikke jeg har blevet kørt på hospitalet. Og jeg blev for alvor bange for ikke at overleve – og dø fra min familie.

Det bevirkede, at jeg udviklede angst i takt med følgesygdomme og andre svære diagnoser var stødt til. Udfordringerne hobede sig for alvor sig op, og fyldte alt i mine tanker. Det påvirkede mine følelser og min dømmekraft. Jeg var et nervevrag, når jeg skulle til konsultation for at få svar på prøverne, og var resultaterne ikke tilfredsstillende, startede tankemylder og sidste tanke var ”nu dør jeg”.

Angsten var så stærk, at jeg et par gange har kaldt min mand hjem fra hans nattevagt, fordi jeg vågnede med at angstanfald, og ikke turde være alene med vores datter, hvis jeg ikke overlevede anfaldet. Med angsten følger også et højt blodtryk, hvilket har sendt mig på sygehuset nogle gange – altid om natten.

Jeg begyndte ved psykolog, for at få hjælp til at håndtere tankemylder og angst. Jeg fik nogle gode værktøjer, som på en god dag, kunne tage mig igennem et angstanfald på godt 30 min. Jeg begyndte at indstille mig på, at sådan skulle mit liv være fremover.

Jeg har kendt Sten i nogle år, og jeg har altid haft stor respekt for hans arbejde, men ikke rigtig troet på, at det var en mulighed for mig – dels fordi jeg synes, det var lidt akavet, når vi nu kendte hinanden, og så det praktiske, jeg bor ikke på Sjælland.

En dag kom vi ved et tilfælde til at tale om, det forløb jeg havde været igennem – og de udfordringer, det havde bragt med sig – og hvor hæmmet jeg var af angsten, som siden marts har udviklet sig pga. corona. Efter hvert pressemøde, kunne jeg med garanti vente et anfald af angst.

Vi blev enige om at give hypnosen en chance, vel at mærke digitalt i disse tider. Jeg er blevet hypnotiseret to gange i december. Og jeg tør næsten ikke sige det højt; men jeg har ikke haft tankemylder og angstanfald siden. Det gik op for mig den anden dag! Jeg har fået pakket oplevelser og følelser i de rigtige kasser, og fået dem parkeret på den perfekte hylde inde i mit hoved. Jeg har fået mere energi – og mentalt overskud. Jeg har fundet værdien i at investere i tid til at få ro i hovedet.

Jeg er taknemmelig for rejsen, som gav mig indsigt og klarhed.